Ungdomsudvalget – eller blot UU – består af unge skoleskakspillere, bedre kendt som ungrepræsentanter, samt en styregruppe, der koordinerer arbejdet. Det er ikke et formelt udvalg med faste mødedage og dagsordener, men UU mødes løbende til forskellige events, såsom LU, Ungcamp og det individuelle Danmarksmesterskab.Alle skoleskakspillere mellem 12 og 18 år kan blive ungrepræsentanter. Som ungrepræsentant kan man være hjælpetræner i sin lokale skoleskakklub og få uddannelse på Dansk Skoleskaks eget hjælpetrænerkursus, ligesom man kan få indflydelse på, hvordan lokale skoleskakturneringer afholdes. Man vil også blive en del af den lokale skoleskakkreds, hvor man som ungrepræsentant får mulighed for at give sin mening til kende igennem deltagelse på bestyrelsesmøder og generalforsamlinger.
Når stævner skal evalueres, eller der skal findes på nye fede aktiviteter og arrangementer, foregår den daglige kommunikation via e-mail og Facebook. Der bliver hvert år valgt lokale ungrepræsentanter for hver af skoleskakkens 14 kredse. Har du lyst til at give din mening til kende og få indflydelse på skoleskakken? Skriv til styregruppen for ungrepræsentanterne på uu@skoleskak.dk. Dansk Skoleskaks ungrepræsentanter
Styregruppen Styregruppens medlemmer Hvis du kunne tænke dig at blive ungrepræsentant, eller hvis du bare kunne tænke dig at høre mere om arbejdet som ungrepræsentant, kan du kontakte styregruppen på uu@skoleskak.dk. |

