4 nye skoler uddannet på Bornholm

Torsdag-fredag i sidste uge blev der afholdt skoleskaklærer-uddannelse på Bornholm som en del af projektet ’Skoleskak på Ø-skoler’. Et 3-årigt projekt, hvor Dansk Skoleskak i samarbejde med ø-skolerne, vil udvikle en bæredygtig model for skoleskak på ø-skoler. Det sker med netop skoleskaklærer-uddannelsen som fundament, da lærerne her får konkrete redskaber til at undervise i skoleskak.

Lærer og pædagoger var glade for de redskaber de blev undervist i og glæder sig til at komme i gang, med at undervise deres elever i skoleskakklubben og i timerne, hvor nogle af skolerne har tænkt sig at ligge deres fokus.

Se folkeskolen.dk’ s anmeldelse af skoleskaklærer-uddannelsen via www.skoleskak.dk/uddannelse.

Der kan nævnes at begynderundervisning med at bygge skakbrikkerne på én efter én, så eleverne får forståelse for brikkernes kunnen,  er en rigtig god måde at starte op med. Derudover fik deltagerne afprøvet forskellige skakformer; stafetskak, lynskak, først af brættet, team-talking chess samt arm og hjerne skak. Der var stor begejstring for alt den information samt materiale der ligger på www.skoleskak.dk. Der kan bl.a. nævnes turneringsskemaer, materialekuffert, XP turnering m.m., som alt sammen kan hentes her.

På uddannelsen diskuterede deltagerne i grupper, hvor fokus var på hvordan skolerne vil arbejde med skoleskak på deres skoler. Her brugte deltagerne instruktørhåndbogen med 30 skoleskak lektioner som inspiration. Instruktørhåndbogen indeholder undervisningsmateriale for den uøvede instruktør til den uøvede elev, så mange skoler vil have nemt ved at gå til indholdet og bruge dette som inspiration for skoleskak undervisningen. Bogen præsentere grundelementerne i skak: Udvikling, kombinationer, mat-temaer, bindinger, gafler, planlægning og slutspil. Hent instruktørhåndbogen som zip-fil her.

’Skoleskak på Ø-skoler’ er støttet af ‘A.P. Møller og Hustru Christine McKinney Møllers Fond til almene Formaal’ og omfatter 21 skoler, 15 øer og deltagelse af 750 elever. I alt indgår 50 lærer og frivillige i projektet, herunder deltagerne der blev skoleskakledere på skoleskaklærer-uddannelsen på Bornholm. Læs mere om projektet på www.skoleskak.dk/oskoler.

Se pressemeddelelse for skoleskaklærer-uddannelsen her.

For mere info om skoleskaklærer-uddannelsen og ’Skoleskak på Ø-skoler’ kontakt Tine Kamper Holbøll, 2425 5344 /tine@skoleskak.dk.

Læg en kommentar