SKAK+MAT bogen

En opgavebog i matematik for 1.-2. klasse med skak som undervisningsmetode.

SKAK+MAT tager afsæt i ”Fælles Mål 2009 for Matematik” og kan fx anvendes som ekstra opgaver, når der arbejdes med spil i klassen eller ved emneuger. Bogen består af et nyskabende materiale, der giver eleverne mulighed for at afprøve anderledes opgaver og lære matematik på nye måder. Skoleskak, leg og læring kombineres i matematikkens univers.

En del af bogens fokus er, at eleverne lærer at spille skak. Dette er der en række faglige og pædagogiske grunde til. Fx lærer eleverne at tælle, regne og lægge sammen, undersøge løsninger, træne kombinationer og arbejde med koordinatsystemet – alle naturlige elementer i både skak og matematik.

Indhold
Bogen består af 150 kopisider til eleverne – et introduktionsforløb, hvor eleverne lærer skak, samt forskellige mindre spiløvelser. Bogen lægger op til, at der arbejdes særdeles aktivt med stoffet både individuelt og i par. Alle bogens sider findes desuden på den medfølgende CD. Når bogen er købt, er der fri kopiret. SKAK+MAT kan bestilles i skakshoppen.dk.

Skakmat.dk
Bogen understøttes af skakmat.dk, hvor der kan hentes ekstra opgaver, bestilles materialekuffert samt hentes undervisningstips og vejledninger fra erfarne skoleskak – og matematiklærere.