Metteline
“Jeg elsker at spille skak, fordi der er super meget taktik og teori. To skakpartier er aldrig ens, og man lærer hele tiden nyt – fx en ny åbning. Via skoleskakken har jeg fået en masse gode venner, som jeg møder til stævner eller skriver med via sms.
Der er desværre ikke så mange piger, der er med, hvilket er synd! Jeg kender mange, der kender reglerne, men som ikke spiller selv. Det synes jeg er ærgerligt, for jeg elsker det jo selv
”
Jeppe
“Jeg er med, fordi det er sjovt og spændende. Der er uendelige taktikker og stillinger, og man ved aldrig hvordan næste skakparti bliver. I skak er der 0% held – her er der ikke noget der hedder stolpe ud eller ind lige som i fodbold. Det bedste er skaklejre, DM stævnerne og Gøteborg Cup i Sverige, for der har man en hel weekend med sine venner, mens man spiller skak – det er bare fedt!
”
Amalie
“Jeg er med, fordi jeg synes, at det er rigtig sjovt og spændende. Skak kan godt være lidt kompliceret i starten, fordi der er så mange muligheder. Jeg har også fået en masse dejlige venner, og to af mine bedste veninder Helene og Emilie, har jeg faktisk mødt via skoleskak. Det er fedt at møde dem til de store stævner som fx DM og skaklejre for piger.”
